Hej jeg hedder Elsebeth Ørsted Lautrup-Larsen, men bliver kaldt Bette imellem venner og bekendte.
Jeg har malet porcelænsmaling i mange år, men som mange nok ved, taber man lidt tråden efter mange år og syntes der nu skulle ske noget nyt. Jeg har været meget glad for at male porcelæn, så det var nok nærliggende, at jeg gerne ville prøve kræfter med at male på lærred. Da jeg havde fødselsdag ønskede jeg mig et staffeli og lidt lærred, nu skulle der males, troede jeg. Jeg stod der og kikkede på det bare lærred og tænkte hvor skal jeg begynde, det her var meget anderledes end at male på porcelæn. Men heldigvis havde jeg også fået en del penge i fødselsdagsgave så jeg tænkte at dem kunne jeg så bruge på et kursus så jeg kunne komme igang.

Tilfældigt så jeg på nettet et kursus på Langeland hos Lars og Peter http://www.larsogpeter.dk/index.htm det lød rigtig godt, så jeg ringede og aftalte jeg ville med på sådan et kursus. Kurset varede i 4 dage og man blev indkvarteret hos Lars og Peter privat. Et rigtigt dejlig sted på landet. Her kunne vi rigtig udfolde os. Det var et dejlig ophold. Lars og Peter underviste, men de lavede også mad til os, så om aftenen sad vi rigtigt og hyggede. Det fik mig sat i gang. Det var i 2007.

Jeg har været på et enkelt kursus senere bare en lørdag, men ellers har jeg lært mig selv en del.

Men så her i december 2016 meldte jeg mig til et online kursus hos Christina http://www.kreativakrylmaling.dk/
Jeg syntes jeg var gået lidt i stå og manglede inspiration. Jeg har også været at for kritisk og perfekt i det jeg malede. Jeg ville gerne være mere løs i håndleddene og kunne male uden at tænke alt for meget over det jeg lavede. Jeg må indrømme, at selvom jeg ikke har været med på kreativ akrylmaling så længe, så har jeg lært rigtig meget på den korte tid. Jeg har lært at give mere slip og bare gå til lærredet og begynde at male. Hvis man mangler inspiration, så er der på kurset rigtig meget man kan tage fat på.
Christina er et skønt menneske. Hun er altid i godt humør og det smitter. Der er et utrolig sammenhold på forumet og i facebook-gruppen. Jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg har meldt mig til dette kursus.